Som ung i terapi…

Livet som ung kan indimellem slå knuder og være svært at finde ud af.
Måske synes du, at det er svært at vide, hvad du skal stille op med det, du oplever både indeni dig selv og i en hverdag.
Du skal vide, at det at have brug for hjælp ikke er tegn på svaghed, men et udtryk for din indre styrke til at ville noget mere og andet med dit liv.
Måske er det nyt for dig at skulle tale med et andet menneske om det, der er svært. Det er helt okay, – og det er helt okay at have brug for støtte.
Vi vil sammen tage fat på det, der fylder hos dig.

Jeg stiller mig til rådighed for dig som en lyttende samtalepartner, der tager dig og din situation alvorligt og møder dig helt uden fordømmelse.
Gennem et forløb kan jeg hjælpe dig med at få øje på dine automatiske tanke-, føle- og handlemønstre, og sammen kan vi finde ud af, hvad du i virkeligheden længes efter og har brug for for at føle dig godt tilpas i dig selv.

Hos mig kan du trygt være dig selv.

Du skal ikke præstere eller skjule det, der er svært.

Måske er det for dig et af nedenstående emner, der udfordrer dig lige i tiden. Listen er lavet for, at du kan se, hvad andre unge tumler med, og du skal vide, at du ikke er alene – også selvom det kan føles sådan.Måske står det, du kæmper med, ikke på listen, men du skal alligevel være så̊ hjertelig velkommen.Gennem et terapeutisk forløb hos mig, hjælper jeg dig til at få øje på dine egne styrker og kvaliteter. Det er nemlig dem, der skal hjælpe dig i den retning, du drømmer om.
  • Du oplever ensomhed
  • Du føler dig trist og deprimeret
  • Du føler dig usikker på dig selv – det kan være både i skolen og i fritiden
  • Du føler aldrig, at det du gør er godt nok
  • Du har en angstproblematik
  • Du skændes meget med dine forældre
  • Du bor sammen med voksne, der slår, drikker for meget eller på anden måde overskrider dine grænser
  • Du mangler tro på dig selv
  • Du savner mod til at turde mere
  • Du er bange for at fejle
  • Du føler dig stresset/presset
  • Du føler dig forkert
  • Du føler dig forvirret eller i tvivl
  • Du har det svært på grund af dine forældres skilsmisse
  • Du har mistet en forælder eller en anden vigtig person i dit liv
  • Du kan have et spiseproblem – enten ved at du spiser for lidt eller ved at du trøstespiser eller overspiser
  • Du har selvskadende adfærd
  • Du føler dig meget følsom og introvert og har svært ved at finde balance eks. ml. hvile og aktiviteter
  • Du kan være i identitetskrise: Det kan være svært i slutningen af skolen eller efter endt skolegang at finde ud af, hvordan man skal videre, hvem man er, hvilke krav man skal stille til sig selv, og hvad vil det sige at blive voksen.
Antallet af sessioner i samtaleforløb afhænger af problemstillingen og aftales individuelt.
Billede af et usynligt ungt menneske. Psykoterapi i Hedensted. Psykoterapeut, Tina Breinholt